Sider

tirsdag den 8. marts 2011

Jaaaa mor!! Er den allerede færdig?? Må jeg få den på nu?

Hvor var det bare fedt, da Olivia spurgte mig om det! Hun ville have kjolen på, og hun var rigtig glad tilfreds med kjolen. Så er det altså skønt at sy til ungerne, når det bliver modtaget på den måde :-)
Nu har hun kjolen på i børnehave :-)

Kjolen er lige lang nok (str. 5 år til en pige på 4 år), og mon ikke den krymper lidt? Hvis ikke, så vokser Olivia :-)

Kjolen er syet udfra et vintage mønster fra 1970. Retrostoffet har jeg købt af Wenche (Tusindfryd) og kombineret det med skøn lilla bomuld. Der er masser af rynk lige under tittebåndet - både for og bag. Nederst har jeg syet zigzag bånd på. Kjolen lukkes med en usynlig lynlås.
Jeg er rigtig godt tilfreds :-)