Sider

fredag den 31. januar 2014

En blålig variant

Endnu en flagranke kjole røg gennem maskinen. Denne gang har jeg syet til Olivia, så jeg har valgt nogle andre farver, så pigerne ikke bliver ens.
Jeg har fundet stofrester frem og fundet inspiration i Lis Paludans bøger, for nu vil jeg i gang med at applikere :-)




fredag den 24. januar 2014

Sy til dig selv

Christina har opfordret alle til at sy én ting til os selv hver måned, så vi kan få afprøvet en masse af de mønstre, som vi har liggende. Jeg har meldt mig under Christinas faner, og her er mit første bidrag. Mønstret er fra denne måneds Burda 1/2014 og modellen hedder 108. Det er en nem model at sy, men det krævede lige lidt af mig at hitte op og ned på det hele (for er er ikke ærmer for sig i mønstret, men de sidder derimod i selve bagstykket).
Jeg er godt tilfreds med mønstret, men blusen skulle have været syet i noget let stof, så det falder pænere (det stod der også i bladet). Jeg havde i midlertid kun bomuld, så det blev sådan - men altså det ville klæde blusen at blive syet i noget andet stof. På det sidste billede kan du se, hvordan blusen kan "stritte" helt uden fyld.
Tænker at blusemodellen kunne være lækker i jersey? Eller luksusmodellen i silke (eller silke look a like for januarbudgettet).








søndag den 19. januar 2014

Noget om arbejdspres og flagranker

Det er med rigtig stor glæde, at jeg denne weekend genfandt symaskinerne efter en pause. Når jeg ikke har det godt, så mister jeg helt lysten og overskuddet til at være kreativ og sy. Jeg har været/er enormt presset på arbejdet, og det jobbet bliver ved med at fylde, når jeg kommer hjem til min familie. Det er én ting, én anden ting er, at min lunte har været enormt kort. Jeg ved, at det kan ske i perioder, men jeg synes, at det har stået på for længe nu. Og så vil jeg ikke være sådan.
I fredags, efter arbejde, var jeg ved min kranio-sakral terapeut. Det var guld værd! Jeg fik grædt, og jeg var vist mere ked, end jeg lige regnede med. Jeg fik slappet af, og jeg blev klar over, at nu skal jeg altså passe på mig selv for at jeg kan holde til det hele.
Jeg er ikke perfektionist, men jeg vil gerne være god til mit "arbejde" som mor og hustru.
Jeg burde finde mig et andet job, i hvertfald i en periode. Nu har jeg plantet et frø, i form af en ny tanke eller løsning, og det vil jeg vande og gøde, og så må jeg se, hvilket frø, jeg plantede.

Hmmm, tilbage til syglæden (hvis du læser med endnu).....den sparkede ind i denne weekend, og sikke en skøn weekend!!
Der kom flagranker på kjolen, for at sætte lidt kulør og fest på det hele. Flora blev meget glad for den :-)
Den røde med blomster er til Olivia (stoffet er købt hos Stofdepotet for efterhånden længe siden).

PS: der er røget adskillige cm af Floras hår efter hun selv havde haft gang i saksen sammen med en veninde sidste weekend. Skidt, det er rettet til, og hun ser altid skøn ud i mine øjne.






tirsdag den 14. januar 2014

Der sker ikke meget....

Og det er hverken, fordi jeg har travlt på Instagram eller andre medier. Min symaskine og jeg har holdt en lille pause fra hinanden (dog er der alligevel kommet 3 par bukser ud af det), men jeg kan mærke, at vi begge har savnet hinanden, og genforeningen bliver varm og kærlig :-)
Jeg vil i gang med at sy nogle kjoler til pigerne og drømme om sol og sommer - god idé ik? Jeg er forresten også ved at planlægge sommerferie, juhu det får mit humør helt i top :-) For første gang vil vi prøve at bytte hus med nogen - det skal nok blive spændende :-)










































lørdag den 4. januar 2014

Godt Nytår! Og en masse bukser.

Godt nytår alle sammen!! Egentlig burde årets første indlæg være et festfyrværkeri af et indlæg, men hverdagen er mere leverpostej, og Olivias bukser var ligesom krympet i løbet af natten (ok jeg havde set det i et stykke tid), så derfor er årets første indlæg et bukse-fyrværkeri!
Bukserne med hængerøv er syet efter et  Ottobre mønster (Ottobre 1/2008)
De andre bukser er posebukser syet efter et Mini krea mønster. Strygestoffet har jeg købt hos Anna. Jeg har ikke brugt det længe, men det er bare så flot (især det her med glimmer)