Sider

torsdag den 28. april 2011

Rockabilly




Så er  der dømt sommer og sol...og måske også lidt Søs fra Far til 4. Der er sving i skørterne, og jeg kan fornemme, at jeg bliver rigtig glad for denne kjole :-)
Kjolen er syet udfra et 50´er mønster. Overdel, ærmer og underdel er ét stykke, som er syet sammen med den modsatte side, hvis I forstår. Der går ca. 3 meter stof til denne kjole, for der går jo en del til den nederste del.
Skulle egentlig have haft solbriller på til Rockabilly looket, men klokken 7 om morgenen er der ikke så meget sol, og så skal det altså gå hurtigt, hvis manden skal agere fotograf på det tidspunkt :-)

Ha´en dejlig dag!

torsdag den 14. april 2011

Solstråle

Det er lige, hvad Flora er -  også når hun er iført denne nye frakke. 





Jeg elsker denne frakke!! Det er en kombination af farverne, faconen, den lille søde krave og lommerne. 
Jeg er vild med alle de fine detaljer, der er på vintage børnemønstre. I denne mønsterpakke er der også til en sød pige kjole, og den skal jeg da også sy. Det er længe siden, at flora har fået nyt tøj. Sådan er det nok bare, når man har en lidt ældre søster, men nu skulle det være.
Knapperne har jeg betrukket med samme stof, som jeg har brugt til frakken. Jeg tænker, at jeg vil i gang med at betrække knapper og sælge (til en meget rimelig pris) i min blogshop, der pt er helt tom.

Hvis du vil have fingre i dette mønster fra 1969, så sælger jeg nu mønstret blive dit for 50 kr + porto. Hvis du er interesseret, så send mig en mail (se kontakt).

søndag den 10. april 2011

Retro Give Away

Så er det tid til en give away!!



Jeg har fået fingre et (halvt) Europa landkort fra 1968. Mon ikke det vækker minder fra skoletiden?

Kortet er rigtig flot i farverne og måler 180x100 cm. Det kunne f.eks være flot at tapetsere en væg.
Hele Vesteuropa er med på kortet. Kortet er skåret ved den 20. længdegrad (igennem Polen og Bulgarien).

Sådan deltager du:
En kommentar på dette indlæg giver 1 lod
En kommentar på dette indlæg + fast læser giver 2 lodder
En kommentar på dette indlæg + fast læser + link til denne give away på egen blog giver 3 lodder

Jeg trækker vinderen 1. maj.
Held og lykke

fredag den 8. april 2011

Circle skirt part 2

For en måneds tid siden var jeg til workshop hos Camille (hverdagshjem), hvor vi lærte at konstruere et mønster til en nederdel. Foruden at være mægtig hyggeligt var det også mægtig lærerigt.
Nu har jeg lavet min 2. nederdel, stadig ud fra det samme mønster (1/2 sol). Nederdelen er hurtig syet sammen, og den sidder rigtig godt. Ja jeg måtte jo lægge 0,5 cm til mønsteret (2 cm i alt i livet).....jeg kom muligvis liiige til at spænde lidt rigeligt i maven, da vi tog mål hos Camille :-( Jeg kan stadig passe nederdel nummer 1, men jeg trækker ligesom vejret lidt bedre i denne model med 2 cm ekstra.


torsdag den 7. april 2011

Hygge i kolonihaven






Sidste år købte vi dette skønne kolonihavehus i Rødovre/Herlev. Vi bor på Fyn, men når vi kan få solgt vores hus, så skal vi tilbage til København, og så bliver det dejligt med et lille fristed. Indtil da så bruger vi kolonihaven i weekender og ferier.
I lørdags blev der åbnet for vandet og vi tilbragte 4 skønne dage :-)
Vi er ved at bygge lidt til og vi er heller ikke helt færdige med indretningen, men vi synes allerede, at det er en skønt sted at være :-)

    Vores hyggelige køkken


Et hyggeligt viskestykke fra min mors gemmer, der nu bliver brugt som plakat.


Bjørn Wiinblads verdenshjørner har fået plads på børneværelset. 


Vores Stue. Endnu en stofplakat/viskestykke, en flagranke (naturligvis) og en farverig lampeskærm fra Rice.
Børneværelse. Beklager den dårlige billedkvalitet. Vi mangler at male osv, men det fungerer og børnene er glade for det. Bordet er fra min barndom og det samme gælder gardinerne.
Leg i haven. Nicolai, Flora og Olivia




tirsdag den 5. april 2011

Nyt blogdesign


Der er blevet lavet ting og sager her på bloggen. Heidi (http://angelymade.blogspot.com) har lavet designet for mig. Vi har talt om udtrykket på bloggen, farver og hvilken slags blog det er.
Jeg ville gerne have, at man kunne se, at der var noget retro agtigt over bloggen, udover navnet. At navn og design hang bedre sammen.
Nu er siden næsten helt færdig :-) Jeg er blevet glad for min nye blog.
Resultatet det kan du se her. Hvad synes du om designet?? Afspejler det bloggen eller mangler der noget?