Sider

søndag den 16. februar 2014

Fint, klassisk mønster

Det er længe siden, at jeg syede denne kjole. Der hører egentlig også et sort aftageligt bånd til med en sløjfe i satin. Jeg havde helt glemt, at jeg havde denne kjole, men nu har jeg fundet den frem igen, og jeg holder så meget af det fine mønster, at jeg vil anbefale det til jer. Det er et mønster fra Burda 8/2009 (model 128). Jeg har syet kjolen i noget tykt stof i en uld agtig kvalitet, men jeg tænker, at den også ville være fin i bomuldsstof og også i feststoffer. Jeg kunne godt tænke mig at sy den igen, men så ville jeg sætte foer i det nedre stykke.
I morgen tager Nicolai og jeg til Rom, sådan helt uden børn. Vi har aldrig været der før, så vi glæder os til at opleve byen og stemningen og nyde hinanden i hele 3 dage.

tirsdag den 11. februar 2014

Applikationer til pigerne

Applikationerne er set før her på bloggen, men nu har jeg lavet dem i en pigemodel også :-)
Min favorit er giraffen. Tør man nævne giraffer i disse dage??? Jeg lover at giraffen har det fint og trives på buksebenet :-)






torsdag den 6. februar 2014

Burda 1/2014 model 108


Jeeg måtte lige prøve at sy denne Burda model igen i et andet stof, fordi jeg var lidt spændt på at se, hvordan blusen så ville falde. Denne gang har jeg syet blusen i jersey og jeg må sige, at det fungerer meget bedre end almindelig bomuld (fast stof).
Blusen er MEGET hurtig at sy.

Denne model er mit januarbidrag i Christinas blogudfordring. Jeg er gået i gang med februars model, hvor jeg vil afprøve Peony mønstret fra Colette Pattern. Jeg er ret spændt på resultatet, for selve mønstret er jeg helt syg med.



onsdag den 5. februar 2014

Applikationer #2


Bukserne, som jeg syede den anden dag er nu taget i brug :-)
God dag derude!




mandag den 3. februar 2014

Applikationer

2 par bukser med vilde dyr er blevet færdige til Louis. Jeg har endnu ikke nået at tage billeder af ham i bukserne, men det må jeg ordne snarest :-)
Jeg har desuden klippet stof og gjort klar til at lave bukserne i "pigefarver".  Det er nu hyggeligt at applikere, og jeg synes at resultatet er så fint.

Når jeg applikerer bruger jeg en speciel applikationstrykfod. Den er altså alle pengene værd (ca 100 kr mener jeg), fordi man meget bedre kan overskue, hvor man syr, og det letter arbejdet enormt.

Applikationerne har jeg fundet i Lis Paludans bøger. Jeg har bogen "sy med stofrester" og " Broderier i farver". Jeg kan varmt anbefale de to bøger. Jeg tror ikke de kan lånes på biblioteket mere, men man kan være heldig at finde dem brugt på nettet.