Sider

fredag den 31. maj 2013

MiniKreas legginsmønster

til mine 2 piger. Mindre kunne ikke gøre det, for der er mange morgener, hvor det er lige lovlig køligt til  at rende rundt med bare ben. Jeg har brugt Minikreas leggins mønster, og jeg synes det passer rigtig godt! Mine piger er ellers forskelligt bygget, men de sidder fint på dem begge (fordelen ved jerseystof). Alle par er syet i str. 116/122. Det er egentlig Olivias størrelse, men som I kan se, så passer de også Flora helt fint.Olivia ville dog ikke kunne bruge en størrelse større, for hun har ikke rumpen og lårene til at fylde bukserne ud....ak ak det problem er vi da et par stykker, der ikke har her i familien :-)
God solskins-weekend til jer alle :-)








onsdag den 29. maj 2013

Dyt dyt

Jeg har lavet mange bukser på det sidste. Disse 2 par var til to bilglade brødre :-)
Jeg er ret vild med bilstoffet, som Louis også har en jakke i. Jeg har brugt stoffet til  mange ting, og nu har jeg kun en lille rest tilbage til et par lommer - kommer da til at savne printet i min samling - men ok der kommer jo løbende nye forsyninger til :-)




tirsdag den 28. maj 2013

Der var én dag....

hvor vejret var rigtig dejligt -og så var det jo skønt at at pigerne kunne lufte de nye t-shirts, som jeg havde syet til dem. I dag har det regnet, men så var det jo heldigt, at jeg havde solskins (og t-shirt) billeder i kameraet.









søndag den 26. maj 2013

En hurtig ballonnederdel

til børnenes kusine. Vi fik besøg af dem sidste lørdag, og besøget var varslet i god tid, men alligevel blev nederdelen først syet sent aftenen før!! Men hvad gør det, når modtageren og hendes mor blev glade ;-) Stoffet er rigtig sommeragtigt og romantisk - meget fint synes jeg :-)





lørdag den 25. maj 2013

I al sin enkelthed

Der er ikke så mange dikkedarer med de her bukser. Jeg har jeg syet dem til Olivia, og bukserne er smalle i snittet i forhold til dem jeg plejer at sy til hende. Bagpå er der lommer, mens de bare er helt ensfarvede og enkle foran.




onsdag den 22. maj 2013

Nu skal I bare se!

Jeg har fået en masse lækkerier med posten! For første gang har jeg bestilt stof fra denne tyske butik. Jeg var blevet nysgerrig på at  bestille fra den side, fordi Pia har  anbefalet stedet flere gange, og hun syr mange skønne sager i jersey :-)

 Billede nr. 2 er jersey stoffer, mens billede 3 er faste stoffer.


mandag den 20. maj 2013

Så tager vi lige en jersey periode....

for pigerne mangler kort-ærmede t-shirts. Stoffet købte jeg af en sød kursist i efterårets tilskæringskursus :-) Der var lige nok til 2 dejlige t-shirts.
Je har planer om mere syning med jersey, for jeg vil gerne i gang med at lave leggins. Jeg har købt et leggins mønster fra MiniKrea. Er det mon nogen her, der har afprøvet det mønster mht. pasform? Jeg er meget begejstret for MiniKreas mønstre, så jeg tror heller ikke at jeg bliver skuffet denne gang.






lørdag den 18. maj 2013

Tøsemodel

Det var længe siden, men her er de så igen - klapbukserne. En rigtig tøsemodel i gøg og gokke fløjl.




fredag den 17. maj 2013

Bloganbefaling

Ved et tilfælde mødte jeg denne blogger i dag. Jeg stod nede i Stof2000 og blev betjent af Stine. Og nej jeg købte ikke stof, ikke engang en lille meter stof :-). Så spørger Stine mig, om jeg har en blog, for hun kunne genkende denne jakke. Så snakkede vi lidt og det viser sig, at Stine er ny blogger og følger min blog. Jeg smuttede fluks hjem og kiggede på hendes blog og meldte mig som fast læser. Hold fast hvor er hun dygtig, men det skal også lige siges, at Stine er Beklædningsformgiver, så hun kan sit kram :-) Stine bor på Sydfyn nær Svendborg og har planer om, at holde sykurser og workshops, så det lyder jo spændende :-)
Kig forbi Stines blog og bliv inspireret. Her er lidt billeder af Stines kreationer.































onsdag den 15. maj 2013

T-shirts til pigerne

Jeg har virkelig savnet min symaskine, for det er ikke meget jeg har syet i den sidste uges tid. Men jeg har købt stof som plaster på såret, høhø. Det kommer der billeder af, når jeg modtager det :-) Der er bla. mere jersey på vej fra Tyskland :-)
I dag er det blevet til 2 t-shirts til hver af pigerne :-)






onsdag den 8. maj 2013

Betty Draper look

2 styk 50´er inspirerede kjoler er sendt afsted til to piger, som skal til familiefest. Moren valgte stoffet til kjolen til højre - hun kaldte der for Betty Draper stof. Det havde jeg ikke lige tænkt over, men det er jo præcis, hvad det er!! Jeg tror, at de to piger bliver rigtig fine til familiefest :-)






mandag den 6. maj 2013

Det gode vejr og shorts

Yeah jeg kan ikke få nok af det gode vejr, og i dag var det i nederdel og (blege) bare ben :-)

Jeg har syet shorts og bukser en venindes drenge. Skønt at sy shorts!!! Jeg har lovet mine egne, at der er også er nogle par på vej til dem :-) Pigerne har masser af nederdele og kjoler at hoppe i, men Louis trænger til shorts, hvis det gode vejr holder :-)





onsdag den 1. maj 2013

Der er en bus på min mave....

Jeg måtte lige supplere Louis garderobe med et par t-shirts mere. Han var ikke til at skyde igennem, for der var biler, busser og pirater på t-shirtsne :-) Skønt med en lille unge, der er nem at begejstre.
Hver gang jeg syr i jersey genfinder jeg glæden ved at sy i det stof :-) Så skønt!!