Sider


torsdag den 6. august 2015

Sommervarme

Så kom sommervarmen, men jeg nåede jeg at sy 6 par ballonbukser :-)



søndag den 2. august 2015

Halv sol

En halv sol er en lille hurtig sag at sy, og det var et passende projekt til den danske sommer i år....jeg kunne nå at sy nederdelen færdig inden vejret blev koldt/skidt igen :-)



tirsdag den 28. juli 2015

Ballonbukser

Sommervejret har været lig med syvejr, så jeg har syet en stak ballonbukser, som nu er sat til salg på Trendsales.
Hvis du er interesseret i et par, så kontakt mig gerne på mail (violavigga@gmail.com)





Disse par er syet i str. 80/86 (indvendig benlængde ca 25 cm) Pris 125 kr PP

I str. 92 er prisen den samme.

Str. 98+104+110 koster 150 kr PP

fredag den 24. juli 2015

Sommerkjole til mig selv

Jeg har syet en sommervariant af Mary Quant kjolen. Jeg har tidligere syet to meget klassiske Mary Quant kjoler med lange blondeærmer, men denne gang blev det til en ærmeløs sommerkjole i lidt retrostof.
Kjolen har ligget klippet og klar længe, men nu er den endelig syet op :-)

onsdag den 29. april 2015

mandag den 27. april 2015

Sommerkjole

Jeg har været heldig at få fingre i dette smukke retrostof.
Kjolen oser af af sommer og varme, synes jeg.

Lige pt er jeg ved at få mønstret forstørret, så jeg kan sy kjolen op til str. 150 :-) Denne model er syet i størrelse 130, og den har Flora lagt billet ind på.




søndag den 26. april 2015

Sommerkjole i retro snit

Jeg har efterhånden lavet nogle stykker af denne model i denne måned - denne gang til Olivia :-)
Finishen bliver så fin, når overdelen er foret og lynlåsen ligger så pænt gemt inde.
Retrostoffet er fra min mors gemmer :-)

Jeg poster også en del på Instagram, så hvis du har lyst til at følge mig der, så hedder jeg violabang.



onsdag den 22. april 2015

Retro puder i stakkevis

Jeg har syet puder - virkelig mange. De skal bruges til et par pallesofaer :-)
Skønt at have alt det lækre retro guld i hænderne :-)





mandag den 13. april 2015

En kjole mere....

En kjole mere er det blevet til. Jeg synes, at pigerne ser rigtig fine ud i deres nye kjoler :-)






onsdag den 8. april 2015

Cupcake kjole

Temperaturen stiger og det kalder snart på lidt lettere tøj, herunder kjoler. Planen er at både Flora og Olivia skal have nye kjoler til forårskoncerten på deres skole på næste torsdag.

Til Flora er det blevet til denne cupcake kjole :-) Den er med indsnit for og bag i overdelen og lidt strut i skørtet. Overdelen er helt foeret, og det giver en lækker finish, og på den måde er den usynlige lynlås også gemt helt væk på vrangen.

Jeg må lige få taget nogle billeder af Flora i kjolen :-)



mandag den 6. april 2015

Simplicity skråbåndsfolder

Jeg er vild med den, min skråbåndsfolder, som jeg fik i fødselsdagsgave for godt og vel et år siden.
Jeg bruger en del skråbånd, og nej maskinen er ikke et must, men den er rar at have - og jeg er ret glad for udstyr :-)

Skråbånden skal stadig klippes og syes sammen, men derefter går det bare hurtigt.

Har du en maskine eller en fidus, som du er glad for?



onsdag den 1. april 2015

Retro inspireret kjole

Jeg har syet en kjole à la Mary Quant til mig selv, og nu har jeg også syet en kjole med krave til Olivia. Hun skal til fest/hygge med klassens piger i aften, og der skal hun have kjolen på.

Kjolen er syet med indsnit både for og bag på overdelen, og så er der lidt strut i skørtet. Kjolen bliver lukket med usynlig lynlås bagtil.

Olivia er glad for resultatet, og det er jeg også.






mandag den 30. marts 2015

Figgy´s bukser

Jeg har syet dem før, men det er længe siden.

Jeg synes de virker lidt små i størrelsen. Jeg har syet bukserne til Olivia i en str. 8/9 år, men måske kommer de til at passe Flora bedre.

Bukserne forfra med læg og indvendig lomme





































Og bagfra med indsnit

onsdag den 18. marts 2015

Grå Mary Quant kjole

Endnu en Mary Quate kjole er kommet til. Du kan se min første Mary Quant kjole her.

Dennne gang i grå med blonder og uden krave.

Kjolen er simpelthen så behagelig at have på, og jeg har derfor planer om at sy en anden variation uden ærmer og uden krave.






torsdag den 12. marts 2015

Famous Frocks

Jeg er ekstremt begejstret for denne bog. Indtil videre har jeg kun syet en model op, men jeg har lyst til at sy samtlige modeller.
Der er designs fra stilikoner som Coco Chanel, Joan Crawford, Ava Gardner, Audrey Hepburn, Grace Kelly, Mary Quant, Liza Minnelli, Anjelica Huston, Prinsesse Diana og Kate Moss.
Der er også informationer om disse kendte kvinder, som jeg synes er interessant læsning. Layoutet er lækkert og mønsterarkene er lagt i en hård kuvert, som sidder fast i bogen. Og mønsterarkene er meget overskuelige.

Nok skriveri!! Her får I nogle billeder fra bogen.
Jeg er solgt, men hvad synes I?










onsdag den 11. marts 2015

Mary Quate - Famous Frocks.

Mary Quate er ophavskvinden til hot pants og mini skørtet - en totalt sej og mega cool designer, hvis I spørger mig!

Jeg har netop købt den MEST FANTASTISKE SYBOG nogensinde, hvori hendes design indgår!! Jeg er VILD med bogen!! Og dette indslag er ikke sponsoreret, men jeg må dele det her med jer!!

Bogen hedder "Famous Frocks. The little black dress" og der er mønstre fra stilikoner som Chanel, audrey Hepburn, Kate Moss og mange flere.  Jeg har lyst til at sy samtlige modeller op!! Og det kommer jeg nok også til. Til hver model er der også lavet en variation, så kan man jo selv vælge.

Bogen er virkelig lækkert udarbejdet og mønsterarkene er meget nemme at finde rundt i - ikke noget med at de er tegnet oven i hinanden à la Burda style. For mig er denne bog guld! Jeg tror aldrig at jeg har købt en bog, hvor jeg har haft lyst til at sy samtlige modeller.

Min Mary Quate model har jeg syet op i noget stof (uld/bomuld blanding), der falder tungt. Ærmerne er syet i blondestof og forneden er der en manchet lavet af kjolestoffet. Og så er der den karakteristiske hvide krave. Kraven kan undlades, hvis man ikke er til det. Jeg har holdt mig til det klassiske sort/hvide design, som også er i bogen, men det kan jo varieres, som man lyster.

Jeg har ikke taget billeder af bogens øvrige modeller, men hvis det har interesse, så gør jeg det gerne.









































 Og sådan ser kjolen ud i bogen: