Sider

søndag den 3. marts 2013

Bukser og noget om lydbøger

Endnu et par bukser susede gennem maskinen i går aftes, da jeg var alene hjemme. Ah ok helt alene var jeg ikke, for det var kun Nicolai, der var ude. Alle 3 børn var hjemme, men de lå og sov.
Det er dejligt at være alene en gang i mellem - endnu en sandhed med modifikationer, for jeg hyggede mig jo med Fru Pfaff.
Mens jeg sad ved maskinen lyttede jeg til en bog "Se på mig" af Kirsten Hammann. Jeg ved ikke, om I kender netlydbog.dk, men jeg kan varmt anbefale den. Det er gratis at låne/streame bøger, man skal blot bruge sit lånerkort nummer/kode. Jeg synes i hvertfald det er hyggeligt med en god historie, mens jeg sidder og syr og et ukompliceret bukseprojekt er ideelt, når man samtidig skal lytte.
God søndag! Her skinner solen allerede uhmm!

Hov tilbage til bukserne. De er syet i dejlig babyfløjl og stoffet til lommerne har jeg købt hos hawthornethreads






2 kommentarer:

  1. Det var da smart med online lydbøger :)
    Og fine fine bukser :)

    Vh Maria - enmorsunivers.blogspot.com

    SvarSlet