Sider

tirsdag den 20. august 2013

Iværksætter og kolde fødder

Måske kan nogle af jer huske, at jeg ville søge om at komme ind på et iværksætter kursus, som kører hernede på Sydfyn. Projektet hedder Boost Sydfyn og går i sin enkelthed ud på at skabe vækst på Sydfyn OG hjælpe iværksættere, nye som gamle, til at tjene penge på det de laver og lære om væksthjulet. Man får også stillet en coach til rådighed. Det er et frygteligt godt tilbud og selvfølgelig ville jeg gerne med, så jeg ansøgte, kom til samtale og blev optaget lige inden sommerferien. Men jeg har ikke nævnt det med det stort hurra her på bloggen af den enkle årsag, at jeg fik kolde fødder, som i mega kolde fødder!! Øv øv, jeg havde tusindevis af (dårlige) undskyldninger. Jeg havde fået en mægtig chance, og turde jeg så lige pludselig ikke alligevel??
Jeg har talt med min mand, som jo også er en vigtig brik. Og har jeg talt rigtig meget med mig selv og jeg er kommet frem til at selvfølgelig tør jeg godt at springe ud i det!! Jeg får jo ikke en lignende chance igen!! Jeg gør det! Jeg glæder mig til at opleve og lære! Hvor det fører mig hen ved jeg ikke (og det er jo dér, at skoen trykker, for det er jo usikkert og utrygt), men jeg er sikker på at jeg kommer klogere ud på den anden side, om ikke andet på mig selv.
Første gang vi skal mødes er på torsdag og jeg er spændt på en god måde nu....endelig kan jeg mærke at jeg GLÆDER mig!!


16 kommentarer:

  1. Fedt at du gør det Viola, du er så ski.. dygtig!

    SvarSlet
  2. Uh hvor er det spændende! Jeg kan da godt forstå at du tænker sådan - jeg er på nøjagtig samme måde, men jeg er sikker på at når du først er afsted så bliver det en rigtig god oplevelse. Jeg glæder mig til at høre mere om det! Du er jo så god, så det styrer du med hård hånd;-)
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja det er jo lige det der med at skulle måles og vejes og præstere.... men jeg ved jo at jeg vil have godt af et skub i den retning, at der sker noget nyt. Tak for dit skub også Christina :-)
      Knus

      Slet
  3. glæd dig, min mand var på det sidste år, og er på nr. 2 dette efterår. Man lærer rigtig meget og får et rigtig godt netværk :)
    KH Micha

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh skønt at høre Micha! Jeg kan mærke at forventningens glæde melder sig :-)
      Kh viola

      Slet
  4. De er SÅ spændende for dig Viola. Og man siger jo, at når det kilder godt og grundigt i maven, når man tager springet, får man endnu mere godt tilbage. Men hvad er det egentlig dit iværksætterprojekt går ud på? Hvad skal du? Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. ja det kildrer godt nok!! Det må tegne godt. Jeg skulle jo "sælge" mig selv og mit iværksætterprojekt, så jeg havde faktisk en andelsbutik i tankerne i Svendborg, à la din Workshop CPH. NU synes jeg dog, at jeg har taget munden for fuld. Jeg vil RIGTIG gerne være med i sådan et fællesskab, men jeg ved ikke om jeg har energi nok (og kan finde ud af) at starte en hel fysisk butik op og finde samarbejdspartnere mm.
      Heldigvis må man gerne skifte kurs undervejs. Det skal jeg skal iværksætte på forbliver det samme, nemlig syning - børnetøj. Måske skal det være en webshop fra egen hjemmeside? Jeg ved det ikke. Måske skal jeg forsøge at komme med i et eksisterende fællessskab? Mulighederne er mange, og selv om det er lidt forvirrende med så mange muligheder, så er det jo også dejligt.
      Jeg bliver uden tvivl klogere undervejs.
      Kh viola

      Slet
  5. Hejsa Viola
    Ja vi drømmer allesammen..
    Dejligt du tør det - jeg tænker og har tænkt og tænker igen at det burde man måske gøre...
    På et kursus for sygemeldte, kom en medkursist med dette tip!
    Find et job, en døgnvagt i ugen og du har de første 24 timer i banken og skal. Så "kun" lave de resterende13 timer på 6 ugedage...

    SvarSlet
  6. Hej Gitte.
    Ja du har ret! Jeg tror man bliver glad, når man giver sine drømme en chance og bare prøver.
    Hmm ja det kunne godt virke tiltalende med sådan et job, der efterlader masser af tid til andet. De job hænger nok ikke på træerne for tiden, men der godt at have in mente! Så tak for tippet :-)
    Kh viola

    SvarSlet
  7. Mega-spændende, Viola! - og hvor er det fedt!!!
    Du er SÅ SEJ, så er sikker på, at det er det helt rigtige for dig!

    Ønsker dig alt det bedste - og skulle du få brug for O'enseanske hænder så ved du, hvor du altid kan finde to.

    Go get 'em! ;-)

    Knus og kram Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anna!! Nu springer jeg ihvertfald ud i det :-) og så håber jeg på at lære en masse :-( men spændende det skal det nok blive :-)
      Knus

      Slet
  8. Jeg er sikker på, du bliver glad for din nye tilværelse som selvstændig. Der er en masse usikkerhed, men den skal du nok lære at tackle! Jorden skal ryste under en før man kan mærke, at man lever ;-)Tænk på al den frihed der følger med :-) Den tror jeg, du kommer til at sætte pris på hver dag :-)Pludselig er der meget, der ikke er så vigtigt og ting får mindre betydning, når man oplever, at kunne lave lige nøjagtig det man brænder for! Kh. Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din opmuntring Mette. Du ved jo hvad det vil sige. Første skridt er at turde! Og jeg tør, så nu glæder jeg mig over, at have fået denne dejlige chance.
      Knus

      Slet
  9. Altså Viola - jeg havde fuldstændig overset det her indlæg!
    Jeg har selv været så optaget, så har været i min helt egen verden de seneste uger.

    Hvor er det spændende at du springer ud i det!
    Det lyder som et fedt projekt du er kommet med i. Det er guld værd at have god støtte og sparring hen ad vejen.
    Jeg håber, du kommer godt fra land. Du er så dygtig, og jeg håber du finder den helt rigtige måde at få det ud over rampen, om så det bliver en fysisk butik eller på nettet :-).

    *girl-power*
    Maj

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maj. Det er super spændende - at man ikke ved, hvad der helt kommer ud af det. Ja uden det netværk og sparring, så ville jeg slet ikke være klar til at tage springet.
      Tak for de opbakkende ord - de varmer helt utroligt. Men det ved du jo - du er jo også i gang med dit helt eget spændende projekt :-)
      Kh viola

      Slet