Sider


onsdag den 3. oktober 2012

Update Janome Coverpro

For nogle uger siden købte jeg en coverstitch, en Janome Coverpro.
Jeg må indrømme, at det er meget begrænset, hvad jeg har brugt den til endnu. Det kræver noget tid og tålmodighed at lære en ny maskine at kende. Den kan meget!! Så det vil tage tid. Men status er, at jeg er glad for den, og jeg ser frem til, at jeg lærer den bedre at kende.

Jeg har syet en kjole i jogginstof. Her kan I se, hvordan den syr på for pg bagside. Trippelsøm.

 Og ved ærmerne. Dobblt søm





mandag den 1. oktober 2012

Under bæltestedet!

Fra skrigende unge i kjole i sidste blogindlæg, har jeg bevæget mig under bæltestedet, så at sige over til  i et skrige-frit indlæg om bukser, og nu med nyt barn :-)
I weekenden fik jeg lavet et par ballonbukser til Olivia. Det er yndlingsmodellen, fordi den er så rummelig og blød. Tilfreds ja det var pigebarnet - eller som hun selv sagde "nice". Ja ja hun er jo startet i skole, så der lærer man jo et nyt sejt sprog.
Bukserne er syet i babyfløjl med stjerner. Det er fra stof2000 og vist nok noget, de kun har i en begrænset periode. Fint er det. Og nej jeg har ikke hamstret, for jeg forsøger!!!! at sy uden at købe nyt til hylderne (der er bugner i forvejen).





lørdag den 29. september 2012

Skrig og skrål

Det gik HELT galt, da jeg skulle have billeder af Flora i den røde kjole.
For det første, så tror jeg ikke, at hun er vild med kjoler med kraver. Jeg har fortalt hende, at det er meget moderne med kraver!!! Men pigebarnet er ligeglad :-)
Da hun så skulle have kjolen på, så sad der en knappenål i ærmet. AV!! Behøver jeg at sige, at det var dråben, der fik bægeret til at flyde over??? Bare lige til info, så var knappenålen taget ud, da jeg to billederne!
Jeg tror ikke, at hun bliver venner med kjolen eller med kraver, så jeg tror, at jeg sætter den her kjole og  denne her kjole i samme mønster til salg. Pris 200 kr. incl. porto (B-brev) pr stk. Str. 4 år. Aldrig brugt, kun iført til billederne (og det var rigeligt).
Flora er virkelig dårlig reklame for mine kjoler.....sikke en krukket model!






fredag den 28. september 2012

Bestilling afsted med posten

Hvordan har I det bed bestillinger? Hvis I tager imod bestillinger altså?

Jeg har først for kort tid siden kastet mig ud i det - efter mange overvejelser.

Bukserne her er min anden bestilling, og jeg synes altid (eller begge gange), at det er spændende at få en sy opgave, og jeg bliver glad, fordi der var én, der fandt vej til mig og kan lide det, som jeg laver.
Nu håber jeg, at bukserne lever op til kundens forventninger.



Hav en rigtig god weekend!


onsdag den 26. september 2012

Rødhætte møder Peter Pan

Der er lidt Rødhætte med Peter Pan krave i denne 60´er kjole. Jeg har syet den til Flora, og jeg krydser fingre for, at kjolen falder i damens smag :-)

Kjolen er ret enkel, en ganske almindelig A-form, men detaljerne med kraven og lommerne gør den rigtig fin :-) Mønstret er fra franske Citronille. De har mønstre til baby, børn og kvinder. Og hvis du syr Steiner dukker, så har de mange fine mønstre på tøj til dukken. De kalder den "Happy to see you". Dukkemønstrene finder du her. Jeg skal lige skynde mig at sige, at det IKKE er et sponsoreret indlæg, blot en servicemeddelse til de mange dygtige dukkesyersker i blogland :-)









































For at få gemme syningerne fra kraven og kjolen er der sat skråbånd på, så der er en flot finish - også indvendigt.


mandag den 24. september 2012

Overlocker kursus - del 3

Jeg havde nær glemt at vise jer den 3. og sidste ting, som jeg fik lavet på kurset.
En t-shirt i det lækreste stof. Jeg synes godt, at stoffet kan gå til drenge, også selvom der er blomster på.



søndag den 23. september 2012

Strikstof med strygestof

I evigheder har jeg haft dette strikkede stof liggende uden af vide, hvad jeg dig skulle bruge det til. Men efter at jeg har lært at sy i strækstoffer og bruge min overlocker ordentligt, er det ikke et problem længere.
Jeg syntes, at stoffet var en anelse kedeligt, så jeg har tilføjet nogle stjerner i strygestof. Og de kan fint sidde fast.
Jeg synes, at resultatet er blevet fint :-)
God søndag aften :-)