Sider


torsdag den 27. oktober 2011

Der har været stille længe....

for jeg har haft travlt på job, og energien har ikke været til de kreative projekter om aftenen. Men jeg håber og tror, at det er ved at vende nu :-)

Jeg er netop blevet færdig med 2 nederdele, som jeg nu skal på posthuset og sende til min venindes to søde piger. Jeg håber, at pigerne bliver glade for nederdelene :-)


fredag den 14. oktober 2011

Kender du Citronille?

Hvis du ikke kender citronille, så skal du klikke dig ind på denne franske side. De har SÅ mange flotte mønstre både til baby og børn, men også til voksne. Mønstrene er retro/old school, og der er både pige og drenge mønstre
Jeg har købt to mønstre; et par bukser og en bluse. Jeg kunne have købt hele butikken :-) I et børnemønster mønster får du følgende størrelser 2, 4, 6, 8, 10 år. Pris 10 € pr. mønster.



lørdag den 8. oktober 2011

Hjemme igen :-)

I går vendte jeg hjem fra lejrskole. Dejligt at se mine børn og mand igen. De har været savnet hver og en! Det var første gang, at jeg skulle undvære dem i 2 dage, men jeg overlevede og børnene havde (selvfølgelig) haft det godt.

Inden jeg tog afsted blev jeg færdig med endnu et par bukser. Denne gang til Olivia. Desværre synes hun, at der er for mange farver på stoffet, så jeg tvivler på, at hun får dem brugt.

Billede nr 3 er taget bagfra. Der er elastik i bukserne, men kun bagtil. Der er flere, der tror, at bukserne er svære at sy, fordi de tror, at det er en besværlig bukselukning. Men det er det altså ikke. Knapperne er kun til pynt.



mandag den 3. oktober 2011

Det er da en sød model

Både Flora modellen og buksemodellen :-) Jeg kan lide det sus, der er i bukserne.
Bukserne er nemme og hurtige at sy, og mønstret er et PDF mønster fra Etsy.