Sider


mandag den 31. marts 2014

Når man ikke kan lide strømpebukser...

fordi de slasker, falder ned eller driller ved tæerne...osv...osv....så er der meget brok, men det er løst nu, for jeg har syet leggins og gemt strømpebukserne langt væk.
Det stribede stof er strik og er noget, som jeg har haft liggende lææænge, fordi jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle bruge det til. Ja hvis bare man venter længe nok, ik?! Der er aldrig en god grund til at skille sig af med stof!


lørdag den 29. marts 2014

Kom nu forår...

for jeg har altså syet masser af nederdele!! Ribben har jeg købt til en rigtig god pris hos rijstextiles. De har virkelig mange lækre ting til gode priser. Dette indlæg er ikke sponsoret, jeg vil bare gerne dele denne side med jer.






fredag den 21. marts 2014

Colette Pattern Peony

Længe har jeg beundret mønstrene fra Colette Patterns. Denne model, Colette Pattern Peony, faldt jeg pladask for, da den er super feminin og klassisk og udtrykket kan nemt ændres afhængig af stofvalget. Jeg er vild med halsudskæringen og så er det første gang jeg syr en kjole med lommer, men det er ret fint, synes jeg.

Stoffet er fra Robert Kaufmann i en rigtig lækker kvalitet. Stoffet er sort med mange små guld dots. Jeg synes, den ser mere guld agtig ud i virkeligheden.

Jeg er ikke færdig med Colette mønstrene! Har du prøvet nogle af dem? Evt nogle, som du vil anbefale?





mandag den 17. marts 2014

Sewaholic

I weekenden var jeg på jakkekursus i Egense Husflidsforening. Jeg havde valgt et jakkemønster fra Sewaholic. Jeg kendte ikke på forhånd til Sewaholics mønstre, men hvor da jeg så dette jakkemønster, så vidste jeg bare, at det var DEN jakke, som jeg ville sy.

Det er et rigtig fint mønster, men hold op hvor var det godt, at jeg var på kursus, for ellers havde jeg altså ikke gennemskuet, hvordan jakken skulle syes sammen. Nu har jeg knækket koden, og jeg tænker, at det bliver meget nemmere at sy jakken anden, så gang planen er, at jeg i hvertfald skal sy en mere.

Stoffet er taget fra mit lager: mørkeblåt næsten sort twill stof og foerstof.

Det er altid dejligt, at være afsted og lære noget nyt!! Denne gang var vi kun 5 på kursister på holdet, så det var vild luksus :-)

Hvad kunne du tænke dig at komme på kursus i?







fredag den 14. marts 2014

Fravær og forår

Jeg har været væk alt for længe!! Det har ikke været med min gode vilje, men vi har været ramt af influenza - BIG TIME!! Og igen og igen. Men nu er det ved at lette!! Og hurra for det!!

Ind imellem influenza angrebene fik jeg syet disse nederdele til pigerne. Det var et sikkert hit! Og nu når foråret er kommet (for at blive), så trænger man da til lidt nyt tøj, ik!?
Jeg har også planer om at sy mega mange leggins  og forårs/sommerkjoler til Olivia fordi hun er blevet så lang, og jeg synes ikke, at jeg vil sende hende afsted i sidste års modeller, som er gået hen og blevet alt for lårkorte.

Uhmm det føles godt at være tilbage :-)