Sider


mandag den 29. oktober 2012

Kig endelig ind i min nye stue!

i min/vores stue. Som nogen af jer ved, så skulle jeg flytte fra mit krea rum, for i stedet at få plads i vores ene stue. Nu er det blevet en stue med masser af hygge og varme, hvor hele familien kan sidde og  hygge sig, sy, tegne, lave perler, læse eller se tv. Jeg har flyttet alle min ting herind, og taget det lille rum, der støder op til stuen, i brug. I det lille rum har jeg mine maskiner og stof, stof, stof :-)
Jeg er rigtig glad for vores "nye" stue. Pt er det mit favorit værelse.

I aften skifter jeg dog min egen systue ud til fordel for Mettes systue. Det er første gang, at jeg skal afsted :-) Og jeg er i godt selskab med to kolleger, så det bliver en mægtig hyggelig køretur fra Svendborg til Odense :-) Sagde jeg, at jeg GLÆDER mig???










Og så er der billeder af mit stoflager. Ja lidt afhængig er jeg nok, men jeg erkender mit stofproblem!! Og ikke mindst begyndende pladsmangel!!




søndag den 28. oktober 2012

Gardiner på lårene

Heldigvis er det de sjove gardiner, der har fået lov til at bo på mine lår. For lang tid siden købte jeg dette gardinstof på Ebay.de. Det var en meget tykkere kvalitet, end jeg havde forstået på billedet, så det har længe fået lov til at ligge, fordi jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle lave med det.
Nu er det blevet til en hel sol. Tidligere har jeg lavet et par halve sole, og jeg er ret glad for modellen, men fik lige lyst til endnu mere sus i skørterne. Uhh den er rar at have på! Jeg tror, at jeg kunne bo i den :-)
Krea-stuen er færdig og den er taget i brug. Det fungerer virkelig godt! Billeder kommer der snart....






tirsdag den 23. oktober 2012

Tilskæringskursus og stoutmodel 1

Som nogle af jer ved, så har jeg meldt mig til et design og tilskæringskursus. Vi skal nå at arbejde med nederdele og overdele i fast stof. Vi er godt i gang med nederdele, tilskæring og konstruktion og syteknikker. Det rykker!!! Og det er fedt!

Jeg har netop syet min grundmodel ud fra mine personlige mål. Der er plads til numse og hofter , og den passer perfekt i taljen.....og det er aldrig tilfældet, hvis jeg køber stangtøj.
Jeg er ikke færdig med modellen. I morgen skal jeg lære, hvordan jeg går fra grundmodellen og lægger baner ind. Og en masse syteknikker. Jeg GLÆDER mig :-)

Her pejer jeg for at vise, at lynlåsen skal sidde her. Den er ikke syet på prøvemodellen, blot sat sammen med knappenåle.




lørdag den 20. oktober 2012

Farvel til mit krea-rum

Og heldigvis goddag til ny kommende krea-stue :-) Jeg har ellers et rigtig skønt krea-værelse, men vi har to stuer - en stue i stueetagen og en på førstesalen. Vi bruger ikke stuen i stueetagen så meget, og det er synd, for den er ret hyggelig. Vi vil derfor lave en krea-stue for hele familien, hvor man kan sy, tegne, skrive, lave perler, læse eller andet. Planen er at min lange bordplade (3 meter) skal med i stuen og vi bebeholder vores store spisebord, så der bliver flere steder at sidde. Og så vil vi også bevare de to hyggestole, så man kan sidde hyggeligt og slappe af ved brændeovnen. Jeg glæder mig til at det bliver færdigt, og jeg kan invitere jer indenfor. Måske også til en kreadag IRL?

Her kan I se billederne af mit nuværende krearum :-) Det er dog ikke blevet til meget krea og syning i denne ferie, for vi har hygget med familien og holdt Olivias 6 års fødselsdag. Men det har også været rigtig hyggeligt :-)








onsdag den 17. oktober 2012

Hel sol til små piger

Jeg har forsøgt med med at lave en hel sol til Flora og hendes kusine.
Jeg gik i gang lidt for sent en aften!!! Og jeg skulle have lavet mønstret på papir FØRST, men gik i gang med at tegne og klippe direkte på stoffet.
Nå det gik, men ikke uden besvær. Den ene nederdel er blevet til en hel sol med visse ændringer, for den er ikke lige lang over det hele. Hvis man ikke ved, at det ikke var meningen, så gør det nok ikke noget. Den anden nederdel er en rigtig sol.
Det vigtigste er, at begge piger er glade for nederdelene :-)








søndag den 14. oktober 2012

Neon og stjerner

Stoffet her har jeg købt af en dame, der solgte ud i alt sit stof. Mange af stofferne havde hun haft liggende i mange år. Der er også lidt retro 80´er over det her stof, som er ret skrig-gul med hvide stjerner. Kvaliteten er jogginstof, så den er dejlig lun at have på til lur f. eks.
Den er lidt stor i halsåbningen, hvilket undrer mig, for jeg har syet t-shirts ud fra dette mønster. Hmm...





fredag den 12. oktober 2012

Mønsterkonstruktion

Om onsdagen har jeg skemafri, og det udnytter jeg fuldt ud! Jeg har nemlig meldt mig til et "Sy og design" hold, hvor vi skal lære noget om tilskæring. Det er rigtig spændende at vide mere om konstruktion og tilpasning. De relevante syteknikker lærer vi undervejs. Nogle af dem kunne jeg godt i forvejen, men der er altid plads til forbedring og raffinering af teknikkerne
Vi er startet ud med at konstruere nederdele, og derefter videre til nederdele. Vi er ikke færdige med nederdelene endnu, men vi har tegnet mønster og rettet det til og hjemmeopgaven til efter ferien er at sy en prøvemodel i stout. Vi tager udgangspunkt i denne bog. Måske du kender den?





søndag den 7. oktober 2012

Louis lækkermås

Bunken af klippet stof klar til syning, bliver ganske langsomt mindre.
Jeg havde klippet stof til jeg ved ikke hvor mange bukser og kjoler. Så endnu et par klapbukser til Louis. Jeg er efterhånden blevet helt ferm til det med knaphuller :-)
Louis var modvillig, da jeg skulle fotografere, så der skulle lokkes.... Glem alt om ord og hit med rosinerne!
Jeg skulle have været med til blogtræf i dag, men har desværre måtte melde fra, øv øv!! Jeg håber, at I får en rigtig dejlig dag i Kolding! Og jeg glæder mig til at se billeder fra dagen!








onsdag den 3. oktober 2012

Update Janome Coverpro

For nogle uger siden købte jeg en coverstitch, en Janome Coverpro.
Jeg må indrømme, at det er meget begrænset, hvad jeg har brugt den til endnu. Det kræver noget tid og tålmodighed at lære en ny maskine at kende. Den kan meget!! Så det vil tage tid. Men status er, at jeg er glad for den, og jeg ser frem til, at jeg lærer den bedre at kende.

Jeg har syet en kjole i jogginstof. Her kan I se, hvordan den syr på for pg bagside. Trippelsøm.

 Og ved ærmerne. Dobblt søm





mandag den 1. oktober 2012

Under bæltestedet!

Fra skrigende unge i kjole i sidste blogindlæg, har jeg bevæget mig under bæltestedet, så at sige over til  i et skrige-frit indlæg om bukser, og nu med nyt barn :-)
I weekenden fik jeg lavet et par ballonbukser til Olivia. Det er yndlingsmodellen, fordi den er så rummelig og blød. Tilfreds ja det var pigebarnet - eller som hun selv sagde "nice". Ja ja hun er jo startet i skole, så der lærer man jo et nyt sejt sprog.
Bukserne er syet i babyfløjl med stjerner. Det er fra stof2000 og vist nok noget, de kun har i en begrænset periode. Fint er det. Og nej jeg har ikke hamstret, for jeg forsøger!!!! at sy uden at købe nyt til hylderne (der er bugner i forvejen).