Sider


lørdag den 20. oktober 2012

Farvel til mit krea-rum

Og heldigvis goddag til ny kommende krea-stue :-) Jeg har ellers et rigtig skønt krea-værelse, men vi har to stuer - en stue i stueetagen og en på førstesalen. Vi bruger ikke stuen i stueetagen så meget, og det er synd, for den er ret hyggelig. Vi vil derfor lave en krea-stue for hele familien, hvor man kan sy, tegne, skrive, lave perler, læse eller andet. Planen er at min lange bordplade (3 meter) skal med i stuen og vi bebeholder vores store spisebord, så der bliver flere steder at sidde. Og så vil vi også bevare de to hyggestole, så man kan sidde hyggeligt og slappe af ved brændeovnen. Jeg glæder mig til at det bliver færdigt, og jeg kan invitere jer indenfor. Måske også til en kreadag IRL?

Her kan I se billederne af mit nuværende krearum :-) Det er dog ikke blevet til meget krea og syning i denne ferie, for vi har hygget med familien og holdt Olivias 6 års fødselsdag. Men det har også været rigtig hyggeligt :-)