Sider


mandag den 26. marts 2012

Paris - og tips modtages


På lørdag tager jeg Nicolai under armen, og så tager vi til paris - uden vores 3 børn. Det er første gang, siden vi har fået børn (5 1/2 år) at vi tager afsted uden børn :-)
Så selvom vi er glade for vores børn, så GLÆDER vi os også helt vildt!
Vi skal være væk i 3 dage og bo på et lækkert hotel i latinerkvarteret.

Men for at det hele ikke skal gå op i romantik og kæresteri, så har jeg indlagt et par obligatoriske stof ekskursioner. Jeg SKAL i Marché Saint-Pierre, som er en stofbutik på 2500 m2 fordelt på 5 etager. Lyder det ikke bare godt? Tæt på Marché Saint-Pierre ligger Tissus Lionel, så der skal jeg selvfølgelig også ind (når nu det alligevel er lige på vejen). Et must er en tur i De Gilles. Det er en lækker butik på 500 m2, og jeg har læst at de blandt en masse stoffer også har originale vintage stoffer fra 50'érne til 80'erne.
Det bliver så fedt!! Jeg håber på at finde skatte, som jeg kan vise frem her på bloggen.

Har du tips til, hvor der er skatte til en stof elsker som mig? Andre tips er også velkomne :-)