Sider


mandag den 30. marts 2015

Figgy´s bukser

Jeg har syet dem før, men det er længe siden.

Jeg synes de virker lidt små i størrelsen. Jeg har syet bukserne til Olivia i en str. 8/9 år, men måske kommer de til at passe Flora bedre.

Bukserne forfra med læg og indvendig lomme





































Og bagfra med indsnit

onsdag den 18. marts 2015

Grå Mary Quant kjole

Endnu en Mary Quate kjole er kommet til. Du kan se min første Mary Quant kjole her.

Dennne gang i grå med blonder og uden krave.

Kjolen er simpelthen så behagelig at have på, og jeg har derfor planer om at sy en anden variation uden ærmer og uden krave.






torsdag den 12. marts 2015

Famous Frocks

Jeg er ekstremt begejstret for denne bog. Indtil videre har jeg kun syet en model op, men jeg har lyst til at sy samtlige modeller.
Der er designs fra stilikoner som Coco Chanel, Joan Crawford, Ava Gardner, Audrey Hepburn, Grace Kelly, Mary Quant, Liza Minnelli, Anjelica Huston, Prinsesse Diana og Kate Moss.
Der er også informationer om disse kendte kvinder, som jeg synes er interessant læsning. Layoutet er lækkert og mønsterarkene er lagt i en hård kuvert, som sidder fast i bogen. Og mønsterarkene er meget overskuelige.

Nok skriveri!! Her får I nogle billeder fra bogen.
Jeg er solgt, men hvad synes I?










onsdag den 11. marts 2015

Mary Quate - Famous Frocks.

Mary Quate er ophavskvinden til hot pants og mini skørtet - en totalt sej og mega cool designer, hvis I spørger mig!

Jeg har netop købt den MEST FANTASTISKE SYBOG nogensinde, hvori hendes design indgår!! Jeg er VILD med bogen!! Og dette indslag er ikke sponsoreret, men jeg må dele det her med jer!!

Bogen hedder "Famous Frocks. The little black dress" og der er mønstre fra stilikoner som Chanel, audrey Hepburn, Kate Moss og mange flere.  Jeg har lyst til at sy samtlige modeller op!! Og det kommer jeg nok også til. Til hver model er der også lavet en variation, så kan man jo selv vælge.

Bogen er virkelig lækkert udarbejdet og mønsterarkene er meget nemme at finde rundt i - ikke noget med at de er tegnet oven i hinanden à la Burda style. For mig er denne bog guld! Jeg tror aldrig at jeg har købt en bog, hvor jeg har haft lyst til at sy samtlige modeller.

Min Mary Quate model har jeg syet op i noget stof (uld/bomuld blanding), der falder tungt. Ærmerne er syet i blondestof og forneden er der en manchet lavet af kjolestoffet. Og så er der den karakteristiske hvide krave. Kraven kan undlades, hvis man ikke er til det. Jeg har holdt mig til det klassiske sort/hvide design, som også er i bogen, men det kan jo varieres, som man lyster.

Jeg har ikke taget billeder af bogens øvrige modeller, men hvis det har interesse, så gør jeg det gerne.









































 Og sådan ser kjolen ud i bogen: