Sider


onsdag den 25. maj 2011

Farver, ja tak!



Nye bukser til Olivia i glade farver. Endelig blev de færdige! De var ellers hurtige nok at sy, men jeg har brugt mere tid på at tænke over nye syprojekter, som jeg gerne vil lave, end at færdiggøre dem jeg allerede var startet på. Mon der er andre der kender det?
Colors, yes please!
New pants for Olivia in cheerful colours. Finally finished! They were fast to sew, but I've spent more time thinking of new sewing projects that I want to get started , rather than completing the ones I´ve already started. I wonder if you at times have the same problem?

mandag den 23. maj 2011

Tilbud på knapper

Jeg har sat prisen et hak ned på mine stofbetrukne knapper.



Klik ind på shoppen for at se udvalget på print og størrelser. Jeg laver både bombeformede og flade knapper.

 

onsdag den 18. maj 2011

Give Away - mønstre til de små

Det er blevet tid til en lille give away.


Denne gang udlodder jeg 3 mønstre til syning af babytøj. Der er 2 Onion mønstre str. 68-86 samt et originalt vintage toddler mønster str 1/2 år.
Jeg har selv brugt Onion mønstrene, da mine børn var så små. Det var faktisk de mønstre, som jeg startede med, da jeg ville lære at sy, så de er ret begyndervenlige. De er altså brugt, men meget velholdte.
Vintage mønstret har jeg ikke prøvet, men mønstret ser rigtig fint ud. Der er både mønster på kjole og små blebukser/bloomers i pakken.

For at være med skal du:
Være/blive fast læser OG skrive en kommentar. Det giver et lod.

Du må meget gerne linke til min give away, men det giver ikke ekstra.
Jeg trækker vinderen den 31. maj i løbet af dagen.

Held og lykke!

mandag den 16. maj 2011

En stjerne i bukserne...

eller en stjerne på bukserne :-) Det er blevet til endnu et par bukser til Louis, men Flora er endnu en gang model, for bukserne er lige lange nok endnu.




Jeg har også denne gang brugt mønstret fra Minikrea. Det stribede stof fandt jeg i en genbrugsbutik - der var en del meter og det var splinternyt :-) Kvaliteten er tyk og slidstærk, så det er perfekt til drengebukser og andre krudtugler :-)

onsdag den 11. maj 2011

Jeg har fået et klarsyn...

eller et klart syn :-) Jeg har aldrig brugt briller, men det hele blev pludselig lidt sløret, så øjenene skulle tjekkes, og jeg fik at vide at jeg skulle have briller. Nu har jeg vænnet mig lidt til dem, og hvor er det rart at kunne se :-)




Nu skal I også se min nye kjole. Jeg har syet kjolen i et blødt, lidt tykt vævet stof. Der er læg fortil, og det virker fint på denne model, selvom jeg normalt ikke er til det. Bæltet er en fin detalje, der lige sætter prikken over i´et. Bæltet var meget simpelt at lave - det består af et satin bånd med et mindre satin bånd rundt om midten, hvorved der bliver dannet en sløjfe. Jeg synes kjolen er ret graciøs. Hvad synes I?

søndag den 8. maj 2011

Hvem har bukserne på??





Jeg har syet bukser til Louis i str. 86/92, men drengen er kun 14 måneder, så bukserne er til lidt senere brug. Men der skulle jo tages et billede, og så er det jo godt at storesøster Flora kun er 20 måneder ældre :-)
Det er da praktisk at have børn, der aldersmæssigt er født tæt på hinanden....øhh ihvertfald lige her til morgen, da der skulle tages billede :-)

Mønstret er fra MiniKrea. Det er første gang jeg bruger et af deres mønstre, men jeg er ikke blevet skuffet. Pasformen er rigtig god. Jeg er lidt vild med balloneffekten. Jeg tror, jeg skal lave nogle flere af slagsen :-)

fredag den 6. maj 2011

Hjemvendt fra marked i Odense....

Og hvor var der dog rigtig mange fine stande!! Jeg kunne virkelig godt se, at folk har lagt meget tid i deres ting.
Jeg gik efter ting, som jeg ikke selv laver, så jeg kom hjem med:
En fantastisk smuk hårbøjle fra Krudtuglens Mor
En lækker nøglekæde fra Westmose
En rap broche med knapper fra Karlas Forbindelse.

Til jer, der ikke har været på marked endnu - I kan godt glæde jer!