Sider


onsdag den 19. september 2012

Et smut tilbage til de faste stoffer.

Ind i mellem indlæggene med strækstoffer og t-shirts kommer der lige et indlæg med de dejlige klapbukser/sømandsbukser. Nøj der er mange, der har spurgt til mønstret, så mon ikke kvinden bag har fået mange henvendelser?
Dette par er til Flora. Hun er dog mest til kjoler pt, men jeg må se, om jeg kan få hende lokket i dem.





mandag den 17. september 2012

Overlock kursus- del 2

Jeg er altid lidt nervøs for, om jeg kommer til at kede jer, når jeg laver flere af en slags  her på bloggen. For lidt siden syede jeg f.eks mange bukser og nu er den nye dille jersey og strækstoffer, så nu står den på t-shirts.

Louis er blevet forkælet med en t-shirt mere. En langærmet t-shirt med raglan ærmer. Mønstret er fra Ottobre. Jeg synes modellen er en anelse for bred til min lille splejs :-) Men det må jeg rette til.
Er der nogen, der kan anbefale andre gode t-shirt mønstre til børn?

Louis var ikke til opstillede billeder, så jeg skulle måske nok have taget et close-up af t-shirten på bøjle, men det glemte jeg :-)

Ha´ en god aften derude :-)





søndag den 16. september 2012

Sikke et skønt kursus!!

Åh det er bare så skønt til at få lov til at bruge en hel weekend sammen med en flok søde kvinder, der deler samme interesse som mig for at sy. Jeg har lært SÅ meget om min overlocker og hvad den kan bruges til. Der er så mange muligheder :-)
Underviseren Kirsten Nielsen er super dygtig. Jeg har allerede meldt mig til et andet hold, som hun afholder omkring tilskæring og design af nederdele og overdele. Kurset starter i ODENSE i næste måned, og der er stadig ledige pladser, hvis det var noget for dig. Læs meget mere om kurset, tid og pris HER.

Her kan du se én af de ting, som jeg fik lavet på kurset. En kort ærmet t-shirt i jersey til Louis. Han er meget glad for den. Det er sjovt, når de små virkelig kigger på stoffet :-)
Nu vil jeg slappe af efter en skøn overlocker weekend!






onsdag den 12. september 2012

Janome CoverPro skal hjem til mig og bo

Jeg har tænkt, tænkt og tænkt.....for og imod at anskaffe mig en coverstitch maskine. I da gjorde jeg det så! Jeg ringede op til Kjærgaard Symaskiner og fik en rigtig fin pris på maskinen. Jeg har købt den med udstyr som kantebåndsfolder, sømrumsfolder og en eleastikfod + et forlængerbord. Forlængerbordet har jeg ikke rigtig brug for, men det var i pakken, og han gav mig en rigtig in pris på det hele.
Valget faldt på en Janome, fordi jeg på diverse sites har læst gode anmeldelser, og så skulle den være brugervenlig og sy flot.
I morgen skulle jeg meget gerne modtage maskinen. Det er helt perfekt, for så kan jeg få den med på overlocker kursus i weekenden. Efter weekenden kan jeg så lave en status på maskinen, hvis der er andre, der går i coverstitch købetanker.


mandag den 10. september 2012

Den dejligste pakke

Det var hvad jeg modtog i dag :-) Jeg havde bestilt jersey stof hos Malika-rosa, fordi jeg i weekenden tager til Odense på kursus for at lære min overlocker rigtig godt at kende. Jeg har haft min overlocker i en del år efterhånden, men bruger den altid til det samme og bruger den slet ikke fuldt ud. Det skal der laves om på nu, og jeg glæder mig helt vildt!! Lørdagen går med indstillinger af maskinen og lave stofprøver og den slags. Om søndagen skal vi sy og bruge de teknikker, som vi har lært.
Jeg har planer om at sy t-shirts til Louis og evt. undertrøjer til ham. Nicolai (min mand) vi gerne have en t-shirt og også en sommer undertrøje. Og han har selv været med til at vælge stof, hehe. Han er til det stof med aber og elefanter (billede 2). Det bliver spændende at lære nyt og se hvad der kommer ud af det.
I mellemtiden er jeg ved at blive helt syg efter at eje en Janome CoverPro maskine.....suk suk. Måske skal jeg lige slå koldt vand i blodet og se om en jersey nål kan klare det. Hmm jeg er sikker på, at jeg har fået et nyt behov for udstyr. Men udover stof og grej til syning, har jeg slet ingen laster, hvis vi ser bort fra sko måske :-)

Alle disse godter lå i pakken

Her er jersey i de smukkeste print

 Og lidt almindeligt ensfarvet jersey til at supplere med

Lidt bomuldsstoffer. En lille rest med elefanter og lækkert stof med stjerner.

 Uhmm læsestof og inspiration, nåle til jersey og syting.

fredag den 7. september 2012

Tjuhej hvor det kører!!

Det var ikke planlagt, at det skulle stå på bukser, bukser og atter bukser. Men det er sådan det er blevet...og i et stykke tid endnu. Jeg håber ikke, at I er blevet trætte af det/mig.
Bamse og kylling bukserne er til Louis. I morges da jeg viste ham bukserne, blev han så glad og begyndte at kramme dem :-) ØV det har jeg desværre ikke billede af, men her kommer bukserne....

Forfra

Bagfra
Og balloneffekten med blødt gult foer.

torsdag den 6. september 2012

På bestilling fra Olivia

har jeg lavet dette par bukser. Hun er helt vild med stoffet, og jeg må erkende, at den lille dame har sin egen smag, og det ikke længere nytter noget, at jeg laver det til hende, som jeg godt kan lide.
Det vigstigste er, at tøjet bliver brugt og ikke bare hænger inde i skabet. For den dag, at hun ikke gider at gå med det mere, så er det slut med at sy tøj....til hende i hvertfald.
Nå men hun har i et stykke tis sagt "det skal være det her stof mor!" og hevet i stoffet på hylden. Her er de så, og hun blev rigtig glad :-)