Noget om arbejdspres og flagranker

Det er med rigtig stor glæde, at jeg denne weekend genfandt symaskinerne efter en pause. Når jeg ikke har det godt, så mister jeg helt lysten og overskuddet til at være kreativ og sy. Jeg har været/er enormt presset på arbejdet, og det jobbet bliver ved med at fylde, når jeg kommer hjem til min familie. Det er én ting, én anden ting er, at min lunte har været enormt kort. Jeg ved, at det kan ske i perioder, men jeg synes, at det har stået på for længe nu. Og så vil jeg ikke være sådan.
I fredags, efter arbejde, var jeg ved min kranio-sakral terapeut. Det var guld værd! Jeg fik grædt, og jeg var vist mere ked, end jeg lige regnede med. Jeg fik slappet af, og jeg blev klar over, at nu skal jeg altså passe på mig selv for at jeg kan holde til det hele.
Jeg er ikke perfektionist, men jeg vil gerne være god til mit "arbejde" som mor og hustru.
Jeg burde finde mig et andet job, i hvertfald i en periode. Nu har jeg plantet et frø, i form af en ny tanke eller løsning, og det vil jeg vande og gøde, og så må jeg se, hvilket frø, jeg plantede.

Hmmm, tilbage til syglæden (hvis du læser med endnu).....den sparkede ind i denne weekend, og sikke en skøn weekend!!
Der kom flagranker på kjolen, for at sætte lidt kulør og fest på det hele. Flora blev meget glad for den :-)
Den røde med blomster er til Olivia (stoffet er købt hos Stofdepotet for efterhånden længe siden).

PS: der er røget adskillige cm af Floras hår efter hun selv havde haft gang i saksen sammen med en veninde sidste weekend. Skidt, det er rettet til, og hun ser altid skøn ud i mine øjne.