Jeg har ikke kigget på bloggen, skænket den en værdig tanke eller læst kommentarer siden før sommerferien....
Det har været op ad bakke. Meget op ad bakke. Jeg ved ikke, om jeg har en 40 års krise i mit 36 årige liv. Anyway der har ikke været lyst, overskud eller noget andet til kreative udfoldelser.
Hvad er der sket. Jo 1. september var jeg heldig og fik et nyt job som lærer. Jeg er så glad for det!!! Jeg er nu lærer på almenområdet på 6. årgang. Ih hvor kan jeg godt lide de børn :-)
Den 1. november flyttede jeg hjemmefra. Jeg bor nu i Svendborg i en lejlighed, og har børnene halvdelen af tiden. Jeg savner dem frygteligt, når de ikke er her. Jeg savner også familielivet. MEN jeg må have ro til at finde ud af, HVAD det er jeg vil og hvad jeg føler og ikke føler. Det er svært.
For at undgå at ryge i sumpen af rastløshed og elendighed, fik jeg oppet mig og er nu gået i gang med at sy gen. Og ved I hvad? Det var rigtig dejligt. Jeg var ellers bange for, at glæden ved at sy havde forladt mig. Men den er der endnu :-) Og glæden vokser kan jeg mærke :-)
Jeg har syet bukser til børnene, for de trængte virelig. Og jeg har syet en fin kjole til mig selv, men jeg har ikke kunnet tage billeder af den, men den kommer på bloggen senere :-)
Tak til jer, der stadig læser med :-)
Godt at høre fra dig.
SvarSletTak Laila!
SletGodt at høre fra dig Viola - tænkte faktisk på dig den anden dag. Men lige pludselig giver det jo mening hvorfor du har været stille. Puha, håber du er kommet styrket ud på den anden side - dine indlæg har været savnet...for endnu engang fine ting fra din hånd! ;o) Knus Pia
SvarSletTak Pia. Ja det håber jeg også. Tak for de søde ord :-) Nu skal der gang i bloggen igen!!
SletKh Viola
Dejligt at høre fra dig igen. Det lyder som et benhårdt efterår, du har været igennem. Heldigvis kan syning jo noget med flowtilstand og må vel derfor ligestilles med meditation ifht. selvransagelse (når der ikke er lynlåse der driller el lign.:). Jeg håber, du finder din vej igen.
SvarSletKh Mette
Tak Mette. Jeg håber, at syning er lig med flow. Så skal jeg sy noget mere :-)
SletKH. Viola
Velkommen tilbage :-) Det lyder som om du har været og stadig er på vej gennem en hård tid, og så er det helt naturligt at bloggeriet og syningen får en lidt lavere prioritering. Håber at du kommer stærkere ud på den anden side, og at du igen finder overskud til syning og at blogge om det :-)
SvarSletKh Judith
Puha - velkommen tilbage. Tillykke med dit nye job, det lyder godt :-) Det andet trækker tænder ud, ved jeg af erfaring, men du skal nok komme igennem det. Jeg glæder mig til læse dine indlæg igen.
SvarSletDet er dejligt at høre fra dig igen, Viola :-) dine indlæg har været savnet!
SvarSletDejligt at du er tilbage. Og endnu bedre at du har fundet glæde ved at sy igen. Held og lykke med det nye liv og håber du finder den røde tråd.
SvarSletKære Viola. Godt du er tilbage :-) Har flere gange tænkt på, hvor du mon blev af. Men helt forståeligt med alt det, der sker i dit liv for tiden. Håber det falder på plads, og du finder ud af, hvor du helst vil være. Mange kærlige hilsner Maria
SvarSletTak for jeres søde kommentarer. Ja jeg er her stadig, lige med hovedet oven vande :-) Jeg håber snart, at jeg finder mig selv....at blive væk fra sig selv - den kan åbenbart godt lade sig gøre :-(
SvarSletÅh godt du er tilbage, så dig lige på tv og kom i tanke om din blog om der mon var en opdatering..
SvarSletDejligt med opdatering, men puha det lyder som en hård omgang.. Håber du finder ud af livet og finder dig selv..
Knus
SletSig til hvis der er noget jeg kan hjælpe med, bor nu på Fyn, men Fyn er jo ikke den største ø :)
Kære Micha. 1000 tak for de søde ord!! Det varmer :-) Haha ja jeg var ikke lige forberedt på et interview, men det virkede ikke til, at jeg havde noget valg, og det gik jo alligevel :-)
SletKnus
Se det er så gået min næse forbi søde Viola. Puha masser af tanker til dig. En skilsmisse er en livskrise og sammenlignes faktisk med et nærtstående dødsfald. Jeg blev jo skilt i 2006 og som jeg siger så findes den lykkelige skilsmisse bare ikke! Jeg håber I kan samarbejde omkring børnene og forstår godt at du savner dem. Det savn forsvinder aldrig. Men dejligt at du er bag maskinerne igen.
SvarSletTak søde Libbie. Undskyld det sene svar!! Jeg har været en sjuske med at kommentere mm!!
SvarSletJa det er hårdt. Jeg tror, at jeg har haft en midtlivskrise. Vil være i noget, der er ægte og valgt til - modsat at være der af vane. Jeg har fået ro til at mærke efter og tænke mine egne tanker - uden pres. Og måske er det sundt at være adskilt, for så kommer savnet måske og den kærlighed og de følelser, der var druknet i madpakker og logistik?? Hvem ved? Knus