Sider


mandag den 13. februar 2012

Syskolen part 2










































Her er mit andet resultat fra mit sykursus. Jeg har syet et par børnebukser, men det nye er, at de er med snydegylp og lommeposer. Desuden har bukserne også sadleback (de to stykker, der et sat på bagsiden lige under linningen).
Jeg synes, at de nye detaljer som jeg har lært er ret lækre. Jeg havde brug for at lære nogle variationsmuligheder inden for bukser, og derfor skal jeg sy flere bukser på kurset.
Jeg kan mærke, at jeg trænger til at lære noget nyt!! Nu kan jeg mærke at min lyst til at sy og lave nye ting har fået et boost. Kender du det, at hænge fast i det samme og have brug for at der skal ske noget nyt? Hvordan skubber du til dig selv?

søndag den 12. februar 2012

De kendte ballonbukser med et twist.







Jeg er blevet inspireret til sætte sløjfer på alt. Jeg har set sløjfer i mange variationer hos hende her og hende her
Bukserne er mere end godkendt :-)
Hvordan har du det med sløjfer?

fredag den 10. februar 2012

Snedronningen







Fastelavnsdragten er i hus. Min søde Olivia skal være den iskolde og onde snedronning. For et stykke tid siden havde jeg købt en bog med kostumer, og hun fik lov til at vælge frit. Valget faldt på isdronningen, og jeg tror det har noget med pelsen at gøre.
Kjolen er syet i hvid nervøs velour, fordi jeg ikke kunne opdrive almindelig hvid velour. Så har jeg sat noget fint stof uden på, sådan noget brudekjole agtigt stof og broderet perler på. Det var lidt hårdt for maskinen at sy pelsen på, men det gik. Og hvor var det sjovt at sy noget eventyrligt.

onsdag den 8. februar 2012

Hip hurra det min fødselsdag...

og det har været en rigtig dejlig dag sammen med min mand og vores 3 unger. Jeg kan mærke at 34 (også) bliver et godt og kreativt år.






Jeg har fået disse 3 vildt lækre håndarbejdsbøger, som jeg allerede har bladret i, og hvor er der dog meget, som jeg har lyst til at give mig i kast med. Der er mange rigtig søde og anderledes modeller. Hvis man kigger til udlandet (bøgerne er købt på amazon.fr), så bugner det med håndarbejdsbøger fra Japan, og nu hvor jeg har fået fingre i 3 af slagsen, så forstår jeg, hvorfor de er så populære.
Kender du til de japanske bøger? Eller hvad banker dit hjerte for lige nu?

mandag den 6. februar 2012

Syskole: Et par bukser til mig





Jeg har meldt mig til aftenskole, og formålet er at afprøve og lære nye teknikker. Jeg har derfor kastet mig over diverse bukseprojekter.
Det første resultat fra syskolen er et par bukser til mig. Jeg går ellers aldrig i bukser, fordi jeg er smallere foroven i forhold til forneden, og bukser passer mig derfor aldrig. Desuden er jeg svag rygget, så der er gerne en halv meter stof for meget bagtil. Men på syskolen fik jeg hjælp til at tilpasse mønstret (et Onion mønster). Først syede jeg modellen op i bomuldsstof for bedre at kunne rette til. Jeg havde heller aldrig prøvet at sy bukselynlås med gylp osv, men det gik. Jeg skal træne mere, mens jeg kan få hjælp.
Bukserne er syet i uldstof og er dejlig varme i det kilde vintervejr :-)

søndag den 29. januar 2012

Ingredienser til en snedronning















Fastelavn er lige rundt om hjørnet, og Olivia har bestemt sig for, at hun vil være snedronning i år.
Sneen er jo faldet, men om sneen bliver til fastelavn ved vi ikke. De øvrige ingredienser er velour, tyndt feststof med broderi, perler der glitrer, pels og en lynlås. Det er første gang jeg vover mig ud i at sy et kostume, men jeg tror, at det bliver sjovt at sy :-)

onsdag den 25. januar 2012

Endelig fik jeg lavet noget færdigt!

Kjolen her har nææææsten været færdig i knap 2 måneder, men jeg er gået videre til nye projekter hele tiden, og så mister jeg interessen for det, som jeg er næsten færdig med. Kender I det?
Men i dag blev den færdig! Kjolen er dog for stor til Flora, så jeg kunne sagtens have ventet med at gøre kjolen færdig :-)