Sider


fredag den 15. marts 2013

Bukser med tittebånd

Bukserne er til Louis, men der er dog ingen billeder med barn i, for barnet er feberramt, og så er bukserne også for store - det var dog med vilje, fordi han pt har så rigeligt, og så vi har et lille lager til senere :-)
Der er tittebånd på lommerne, det er jeg vild med, men det gør jeg da vist alt for lidt i!
I weekenden skal jeg på sykursus. Jeg er helt uforberedt, men jeg ved da, at jeg skal lave badetøj til pigerne og mig selv. Det har jeg ikke prøvet før :-)
God weekend!



tirsdag den 12. marts 2013

Også lidt til drengene

Jeg har måske forsømt mine drengemødre-læsere lidt her på det sidste, beklager!
Her er et indslag til jer holdt i blå og petroleumsfarve :-) og med biler og flyvemaskiner :-)





fredag den 8. marts 2013

Skibet er ladet med....

bukser! Inden jul bestilte min gode "kunde" Iben en del klapbukser til sin egen datter og til gaver. Det var jo dejligt, og for mig var det også sjovt at prøve kræfter med dét at sy for andre. Det gik godt - Iben var tilfreds og jeg var glad.
Nu har Ibens børn brug for flere bukser, og tak Iben, fordi du tænker på mig. Jeg er ikke helt færdig med bestillingen, men her er pigebukserne. Iben har valgt stof og knapper, og jeg synes det spiller :-)
God weekend der ude!






onsdag den 6. marts 2013

Gøg og Gokke fløjl

Jeg har været heldig at få fat i noget rigtig lækkert stof fra en nedlagt systue. Da jeg stod blandt de mange metervarer, så jeg denne pink fløjl. Dejlig blød, men ikke almindelig bredriflet, for der bredriflet ved siden af smalriflet. Da jeg spurgte, hvad man kalder denne for for fløjl, var svaret: Gøj og Gokke fløjl :-) Ja det giver mening :-)

Jeg håber, ikke at indlæggene bliver for ensformige. Lige nu kører jeg i samme rille - bukserillen. Jeg er helt vild med at sy bukser - bare rolig det går over igen :-) Men altså, når man har så meget lækkert fløjl liggende, så er det dælme svært at holde fingrene fra det :-)






søndag den 3. marts 2013

Bukser og noget om lydbøger

Endnu et par bukser susede gennem maskinen i går aftes, da jeg var alene hjemme. Ah ok helt alene var jeg ikke, for det var kun Nicolai, der var ude. Alle 3 børn var hjemme, men de lå og sov.
Det er dejligt at være alene en gang i mellem - endnu en sandhed med modifikationer, for jeg hyggede mig jo med Fru Pfaff.
Mens jeg sad ved maskinen lyttede jeg til en bog "Se på mig" af Kirsten Hammann. Jeg ved ikke, om I kender netlydbog.dk, men jeg kan varmt anbefale den. Det er gratis at låne/streame bøger, man skal blot bruge sit lånerkort nummer/kode. Jeg synes i hvertfald det er hyggeligt med en god historie, mens jeg sidder og syr og et ukompliceret bukseprojekt er ideelt, når man samtidig skal lytte.
God søndag! Her skinner solen allerede uhmm!

Hov tilbage til bukserne. De er syet i dejlig babyfløjl og stoffet til lommerne har jeg købt hos hawthornethreads






torsdag den 28. februar 2013

Fra kjoler til bukser

Jeg er ikke færdig med at sy sommerkjoler, men trængte lige til at lave noget andet.
Bukserne er syet i det dejligste, mest bløde bredriflede fløjl. Jeg er vild med fløjl :-) Og farven, den støvede lilla, den ser man heller ikke så tit.
Svesken, som vokser og vokser, har godkendt dem og er hoppet i dem. Jeg har sat lommer på, hvilket var et sats, for det er ikke altid, at pynt er velkommen i Olivias verden. Men det gik denne gang :-)
Jeg tænker at lave nogle lignende, som jeg vil sætte til salg på Trendsales. Jeg tænker at prisen skal ligge på 130 kr + porto for str. 62-92, og 150 kr + porto for str. 98 - 140. Lyder det rimeligt i jeres ører?





tirsdag den 19. februar 2013

Der er ikke noget som kjoler!

Jeg ELSKER at sy kjoler og når den ene prinsesse får en kjole, skal den anden prinsesse ikke snydes! Modellen er næsten den samme, denne mode er bare uden "rufles"/flæse forneden og med 3/4 lange ærmer med løbegang for at give lidt puf og prinsesse halløj, i stedet for de korte ærmer på den anden kjole.